Hvor svært kan det være? Menneskemødet som et eksistentielt kald

Hvor svært kan det være?

At se mennesket foran dig.
Ikke rollen.
Ikke funktionen.
Ikke facaden.

Bare mennesket.

I enhver relation står vi ved tærsklen til noget større, end vi ofte erkender. For når du møder et andet menneske, bærer du – som Løgstrup minder os om – altid noget af deres liv i dine hænder. Det er et ansvar. En forpligtelse. En stille, etisk strøm, der ledsager dig, også når du ikke mærker den.

Du kan vælge at lade blikket glide forbi.
Lade tempoet styre.
Lade reaktionen udeblive.
Men uanset hvad du gør, er mødet mellem to mennesker aldrig neutralt. Du farver det. Du påvirker. Du kalder noget frem, eller du lader det ligge.

At være menneskelig er ikke en kompetence, du kan tilføje på dit CV.
Det er en bevægelse i dig.
En indre vilje til at træde frem, når et andet menneske kalder, også når kaldet er stille, usikkert eller indirekte.

Når du virkelig ser, bliver rummet omkring dig lysere, ikke fordi noget ydre ændrer sig, men fordi du selv gør.
Når du reagerer, opstår forbindelsen, den form for kontakt, der gør os mindre alene.
Når du tager ansvar for det liv, der kortvarigt ligger i dine hænder, bliver du til én, andre kan læne sig mod.

Det kræver ikke perfektion.
Kun nærvær.
Kun modet til at stoppe op.
Kun viljen til at lade det menneskelige komme først.

For hver gang du ser et menneske klart, tegner du et spor i deres liv.
Et lille, stille aftryk, som kan være mere betydningsfuldt, end du nogensinde får at vide.
Og måske er det i sidste ende det, der betyder mest:
At du vælger at være opmærksom dér, hvor du kunne have været ligeglad.

Føler du ansvaret og forpligtelsen, kan og skal vi da altid reagere på det, vi ser i den anden?
Måske ikke altid med handling.
Men altid med årvågenhed.
Og altid med den etiske bevidsthed om, at dit blik aldrig er uden virkning.

God dag

Maibritt Isberg Andersen
Filosof og direktør ZTRONG

Tre gode råd

1. Vær opmærksom i det små.
   Det menneskelige viser sig ikke i store øjeblikke, men i de korte pauser, hvor du vælger at se.
2. Lad dit nærvær være din første reaktion.
   Du behøver ikke altid handle. men du må helst ikke være fraværende.
3. Mød andre uden at forlade dig selv.
   Et ægte menneskemøde kræver, at du står klart i dig, mens du åbner dig for den anden.