Nyhedsbrev 1.10.2026
1 oktober 2026 Nyhedsbrev Ingen kommentarer
“Når én tråd bevæger sig, påvirkes vævet”
-Du står aldrig alene.
Selv når du står med ansvaret, beslutningen og tvivlen, er du altid forbundet med andre mennesker. Med det, du siger, gør, og det du vælger ikke at gøre.
Martin Buber skrev om Jeg og Du, om det egentlige møde, hvor du ikke ser det andet menneske som en rolle, en funktion eller et middel, men møder det som et menneske.
Er det dér, forbundethed begynder?
I erkendelsen af, at du ikke blot påvirker andre, men er med til at forme det rum, andre mennesker skal være mennesker i.
Lad os arbejde med metaforen vævning.
Vi er hver især en tråd i et større væv. Vi har vores egen retning, vores egen farve, vores egen styrke og vores egne knuder. Men ingen tråd eksisterer helt for sig selv.
Det, du gør, bliver en del af andres væv. Dit mod kan give et andet menneske mod. Din utryghed kan sprede sig. Dit nærvær kan få et andet menneske til at træde frem.
Nogle gange er det netop det som kendetegner ledelse. Ikke at trække alle tråde i samme retning, men at være opmærksom på det væv, vi sammen er med til at skabe.
Forbundethed betyder ikke, at vi skal være enige eller ens. Det betyder, at vi kan mærke, at det, der sker med et andet menneske, ikke er os uvedkommende.
For når én tråd bevæger sig, påvirkes vævet. Det er en dyb erkendelse.
For du leder ikke bare mennesker. Du er i relation med dem, og i den relation sker der noget med jer begge.
Det, du væver ind i relationen, bliver en del af det fælles. Hvad væver du ind i det rum, du leder?
Den 15. april 2027 inviterer ZTRONG for tredje gang til ‘Den Filosofiske Lederkonference’ på Skjoldenæsholm Slot. Årets tema er FORBUNDETHED.
Sammen med Elsebeth Hauge & Helle Hedegaard Hein undersøger vi, hvad der sker, når du tager forbundetheden alvorligt i dit lederskab, i dine relationer og i dit ansvar for det, du er en del af.
Du kan allerede nu reservere din plads, uden økonomisk binding – Klik her.
Flyer er under opbygning 🦉
Tak for at læse med i nyhedsbrevet
Maibritt Isberg Andersen
Foto: Vævet af min ene datter, da hun gik i fjerde klasse
TAKNEMMELIG
Den 16.9.26. stod jeg på scenen på en konference, skabt af ‘Fagligt Selskab for Ledende Sygeplejersker’ på smukke Hotel Vejlefjord. Tak for at byde mig ind ♥
Temaet var ledelse, faglighed, og ikke mindst mennesket bag lederen.
Jeg talte om ‘Det Filosofiske Lederskab’ og om, hvordan vi måske må begynde et andet sted, hvis vi ønsker at forandre lederskabet, kulturen og trivslen på vores arbejdspladser.
Måske begynder forandringen ikke med nye strategier, modeller eller måltal, men med det menneske, der står midt i det hele.
For hvad sker der med vores lederskab, når vi tør standse op og spørge:
∗ Hvem er jeg som menneske, når jeg leder?
∗ Hvad leder jeg egentlig ud fra, mine værdier, min frygt, mine ambitioner eller mit mod?
∗ Hvad sker der, når jeg ikke længere kun spørger, hvad jeg skal gøre, men også hvorfor?
Den danske filosof Søren Kierkegaard skrev om at blive sig selv. Måske er det også en af ledelsens dybeste opgaver: Ikke at skabe en perfekt leder, men at skabe rum for, at mennesket bag lederen kan være nærværende, modig og menneskelig.
Billedet tog jeg, da jeg kom hjem, ramt af en dyb taknemmelighed ♥
Taknemmelig for mødet med mennesker.
For blikkene.
For nysgerrigheden.
For den tillid, der opstår, når vi tør tale om det, der ligger under alle vores roller og titler.
Jeg håber, jeg nåede deres hjerter ♥ for de nåede mit.
Måske er det netop dér, det filosofiske lederskab begynder, når der skabes resonans ♥

ZTRONG’s EFTERUDDANNELSE
Tak for de dejligste dage på ‘Efteruddannelse målrettet protreptiker.
Jeg er helt høj på den energi, som vi sammen skabte.
Vil du med på den næste efteruddannelse den 23 og 24 marts 2027? Se flyer ved at klikke her.

PROTREPTIK I GRUPPER
Hvordan foregår protreptik i grupper? Kom og bliv inspireret af Guli Werther og jeg, den 29. oktober kl. 17-19.
Tilmelding og yderligere information kan findes ved at klikke her.
HUSK at der gives rabat, hvis du melder dig ind i Selskab For Protreptik.
Bestyrelsen består af: Formand Ole Fogh Kirkeby · Næstformand Mette Strøyer Mejlhede · Lena Haaning · Bernhard J. K. Kirkeby · Kasser Jørgen Kamp Knudsen · Kim Gørtz · Mette Fløystrup · Rasmus Mejlhede · Guli Werther · Franciska Valstorp Cortsen · Astrid Kring.

FILOSOFISK LEDERUDDANNELSE 2027

Så er vores populære uddannelse lagt op igen, den starter den 3 februar. Klik her for at læse mere, der er 6 ledige pladser.
Måske passer datoerne ikke for dig? Vidste du at du kan tage den certificerede protreptikeruddannelse individuelt? Der er en lille og en stor pakke.
Ræk endelig ud mod mig, hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med. Enten på mail maibritt@ztrong.dk eller telefon 23885500 – så kan vi tale om dine muligheder.
Du kan også tage en individuel certificering, som Gittemari Sofia Krogh, botilbudsleder, lige har gjort. Hjertelig tillykke med din certificering. Læs om hendes oplevelse ved at klikke her.

VERDENS FILOSOFIDAG
Verdens filosofidag fejres for at minde os om filosofiens praktiske værdi i hverdagen og samfundet. UNESCO etablerede mærkedagen med det formål at gøre filosofi tilgængelig for alle, ikke kun for akademikere på universitetet.
Kort sagt fejres dagen, fordi UNESCO mener, at et samfund, der filosoferer og tænker sig om, er et mere frit, tolerant og fredeligt samfund.
Måske vil du med, det er GRATIS
Der er nu kun 6 pladser tilbage ⇓
Tilmelding sker på maibritt@ztrong.dk
Tak for at læse med. Næste nyhedsbrev udkommer igen den 1.11.26.
Maibritt Isberg Andersen
Filosof og direktør ZTRONG
Husk at du kan følge med på vores sociale medie sider, og på hjemmesiden – Klik her.
Ønsker du at tilmelde dig nyhedsbrevet? Se tilmeldingsboksen længere nede på siden.
Indtil næste gang kan du også følge med på ZTRONGs blog, samt læse de tidligere nyhedsbreve.
