Det uhyggelige i Organisationen

Hvordan dårlig trivsel føder stress og underminerer produktiviteten, mens arbejdsglæden ødelægges.

Af Linda Lykke
Cand.mag. I Anvendt Filosofi
skribent for ZTRONG

Ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at medarbejdere med stress relateret sygefravær er steget markant fra 2010 til 2021, og det indikerer, at det er tid til at se nærmere på det lederskab, der praktiseres i dag. Stress koster årligt arbejdspladser 16,4 milliarder årligt, viser ny undersøgelse fra NFA bragt i nyhederne, TV2, d. 16. nov. 2023, hvor seniorforsker Jacob Pedersen, NFA, udtaler om beregningerne, at det teoretisk set er muligt at reducere den tabte arbejdstid med timer svarende til 2446 fuldtidsansatte om året, hvis man altså formår at mindske antallet af medarbejdere med højt niveau af arbejdsrelateret stress med blot ti procent.

Stress blandt medarbejder i organisationen skal ses på med alvor, da det kan have betydelige konsekvenser for både medarbejder og for virksomhedens overordnede præstation. Stress kan manifestere sig i form af nedsat arbejdsproduktivitet, højt sygefravær og dermed også en øget personaleomsætning.

Når begrebet stress og lederskab præsenterer sig i samfundsdebatten, vil det være relevant at undersøge lederformen new public management, der kendetegner lederen ved en særlig fokusering på kvantitative målinger, effektivitet og økonomibaseret vækst. Prisen på dette scenarie kan være høj, fordi det alt for ofte er på bekostning af sociale værdier. Kombineres scenariet med en sparerunde, hvor der indgår eksempelvis fyringer af medarbejdere, kan det forringe økonomien, da presset på de resterende medarbejdere muligvis vil blive højnet, ligesom det vil bidrage til følelsen af usikkerhed blandt medarbejderne. Når medarbejdere skal efterleve ledernes krav, og lederne agerer robuste, kan det sende et signal til medarbejderne om, at der ikke er blads til f.eks. sårbarhed. Er usikkerhed blandt medarbejderne en del af ligningen, så vil denne usikkerhed føde medarbejderen i en sådan grad, at medarbejderen kan idestille egen sårbarhed, indtil dette ikke længere er muligt, hvorefter medarbejderen vil bukke under for stress, fordi denne har negligeret sine stresssymptomer for længe.

Et opgør mod denne ledelsesform vil appellere til at både genoprette og genopdage værdier som ansvarlighed og åbenhed. Erhvervslivets ledere bærer byrden fra stillingen som leder, men de har også et medansvar for deres medarbejderes trivsel. Nødvendigheden i også at anerkende det krydsfelt ledere befinder sig i skal også finde sted, for ledere står som ofte overfor komplekse udfordringer, hvor de i dette krydsfelt tvinges til at foretage ’afvejninger’, der kan veksle mellem forskellige hensyn og interesser. Det kræver i den grad evner fra lederskabets side til at træffe solide og velovervejede beslutninger, mens de navigerer gennem komplekse arbejdssituationer for at opnå organisatorisk succes og opretholdelse af organisationens værdier.

Nuvel, et hvert individ bærer ansvaret for egen selvopretholdelse, men med det in mente, er det værd at nævne filosof og teolog K. E. Løgstrups etiske udgangspunkt, der beretter om, at mennesket lever i et fælles liv med andre mennesker, hvorfor mennesket derfor er afhængigt af andres menneskers samvær. Mennesket er et socialt væsen, og mennesket har behov for at indgå i fællesskab, herunder arbejdsfællesskab. Med et iboende ansvar for selvopretholdelse, er det interessant at se på begrebet værensglemsel, som ud fra et filosofisk synspunkt referere til en tilstand af forsømmelse af egen eksistens eller værdi, og når dette begreb udforskes i fænomenologien, rettes fokus mod, hvordan vi, som mennesker, erfarer verden og os selv.

Dermed ligger der en etisk udfordring i forbindelse med stress og selvopretholdelse, når arbejdsmiljøet skaber situationer, hvor medarbejdere ser sig tvunget til at direkte overbelaste sig selv for at nå de krav, der bliver dem stillet. Det kan derfor antydes, at lederne har et etisk ansvar for at skabe et sundt og inkluderende arbejdsmiljø, der også har til hensigt at skabe bedre trivsel og forebygge overdreven stress. Når krav overstiger medarbejdernes ressourcer, fører det til både psykisk og fysisk overbelastning. Derfor kan der argumenteres for, at organisationen og lederne bør anerkende det etiske aspekt ved at implementere praksisser, der understøtter mental sundhed og arbejdslivsbalance. En måde hvorpå, ledere kan tilgå problemstillingerne er ved at rette fokus mod filosofiens verden, hvor især protreptiske tilgange kan være relevante. Protreptikken fremmer en åben dialog og en inkluderende arbejdskultur ved at styrke forståelsen mellem medarbejder og leder. Ved protreptikkens implementering kan organisationerne skabe miljø og diversitet, der opfordrer til og støtter forskelligheder imens rejsen mod et fælles mål finder sted. Den protreptiske metode/samtale tager udgangspunkt i mødet med ´den anden’, hvilket betyder, at proteptikeren møder den anden med en åbenhed og imødekommenhed, som har til formål at skabe bevidsthed om egne værdier hos den anden. Dette byder ind til selvreflektion, som bevirker at der opnås en dybere forståelse af egne værdier og handlemuligheder.

At uddanne ledere til at mestre protreptik er resultatskabende, hvilket er bevist via ph.d. Poula Helths aktionsforskning, som er en metodologi, der netop kombinerer forskning og praksis for at undersøge og løse omtalte problemstillinger.

For lederne vil en implementering af protreptik betyde en udvikling i eget lederskab, der vil være motivationsfremmende og give en åben tilgang til dialogens kunst.

Medarbejdere og lederne vil via protreptisk tilgang opnå personlig vækst og en selvforbedring, der vil styrke både livskvaliteten og professionel ydeevne. Alt dette vil vende tilbage til organisationen, for når både medarbejder og leder trives i et sundt og positivt arbejdsmiljø, vil den arbejdsmæssige indsats automatisk blive højnet. Når en organisation vælger at investere i medarbejder og leder udvikling, kan organisationen også opnå en reduceret personaleomkostning.

Protreptik kan være en del af løsningsforslaget for en organisation, der ønsker at gøre op med stressproblematikken, da protreptiske tilgange kan føre til bedre trivsel hos leder og medarbejderne, idet det fremmer en positiv arbejdskultur og fokuserer på at styrke og motivere medarbejderens evne til personlig vækst og selvreflektion. Protreptik kan bidrage til at skabe en arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder både ledere og medarbejdere.

Fakta: Stress er en tilstand, der kan opstå som en reaktion på udfordringer/belastninger, der mobiliserer sind og krop.
Fakta: protreptik er en filosofisk, dialogorienteret samtaleform, som tager afsæt i begreber eller værdier. Samtalens formål er at skabe refleksion og nye erkendelser. Se mere på www.ztrong.dk