Essensen af god ledelse

Lederudvikling har indflydelse på medarbejder og organisationen. Dygtigt lederskab er nøglen til en velfungerende organisation.

Af Linda Lykke
Cand.mag. I Anvendt Filosofi
Skribent & PA for ZTRONG

Dette indlæg har til formål at udforske betydningen af lederudvikling og dermed fokusere på lederudviklingens dybdegående indvirkning på både medarbejder, organisation og leder som helhed. Indlægget dykker ligeledes ned i centrale aspekter som ledelseskompetencer, beslutningsprocesser og kommunikation.

Det handler ikke nødvendigvis kun om at lederen tilegner sig færdigheder, men derimod om også at være i stand til at kunne forstå og tilgå disse færdigheder med indsigt og empati. God ledelse handler om at skabe en positiv arbejdskultur, at styrke samarbejdet og motiverer medarbejderne.

Lederudvikling kan være en afgørende faktor for organisationens succes, fordi det ud over at skabe et positivt arbejdsmiljø, er medvirkende til at reducere organisationens medarbejderomsætning, idet en veludviklet leder evner at imødekomme medarbejderes forventning og behov. Lederudvikling har ligeledes til formål at dyrke innovative tanker og kreativ problemløsning, og kommer lederen i mål med at fremme innovation, vil dette kunne være medvirkende til at drive organisationen mod større fremgang. Desuden er lederudvikling ikke kun en enkeltstående begivenhed, men en kontinuerlig proces, der ivrigt følger med udviklingen af organisationens behov og udfordringer.

Det er ligeledes værd at fokusere på, at når en leder vælger at prioritere medarbejdernes vækst, så udviser lederen en forpligtelse overfor medarbejderne, og det er med til at skabe fundament for et stærkt og kompetent team, hvor åbenhed og tillid er to vigtige komponenter. Den gode leder kan, med fordel opbygge tillid gennem konsekvent åben kommunikation.

Ved netop at fremme åben kommunikation kan lederen implementerer forskellige kommunikationsstrategier. Det at skabe en åben og tryg atmosfære vil bevirke til at medarbejderen føler sig komfortabel til at kunne dele tanker og ideer uden at frygte eventuelle negative konsekvenser. At lytte må aldrig undervurderes, for når en leder lytter aktivt til medarbejderne, vil det styrke relationen, hvilket er med til at skabe positiv arbejdskultur.

En måde hvorpå en leder kan optimere sit lederskab er ved at benytte den filosofisk tilgang, protreptik, der netop fokuserer på at vejlede og motivere medarbejderen i retningen af et etisk og dygtigt liv gennem praktisk engagement og refleksion. Essensen i det praksisnære er netop at indarbejde filosofiske principper og opmuntre til at handle i overensstemmelse med disse principper.

Muligvis kan ovenstående lyde skræmmende, men fortvivl ikke, læs blot trygt videre.

Tidligere har samfundet på sin vis set på en leder, som en der bestemmer og udstikker opgaver, mens der utålmodigt ventes på et resultat. I dag ser ganske anderledes ud. Samfundet forandrer sig konstant, og der kaldes på en ny type leder. En leder, der kender sig selv – den nye tids leder.

Maibritt Isberg Andersen siger det så smukt med dette citat:

”Jo større kendskab, du har til dig selv, des bedre leder bliver du!” Andersen Isberg, Maibritt: “Den protreptiske samtale – din håndbog”, s.32, 2014

Isberg Andersen bringer andre nøglebegreber i spil, såsom socialt ansvar, etik og moral Andersen Isberg, Maibritt: “Den protreptiske samtale – din håndbog”, s.31, 2014. Det sociale ansvar i lederskabet er en afgørende dimension af moderne lederskab, og det strækker sig ud over de traditionelle forretningsmæssige mål, fordi det forpligter til at påtage sig en aktiv rolle i netop at forme et positivt og bæredygtigt arbejdsmiljø. Det etiske aspekt i god ledelse fokuserer på beslutningstagen, der er baseret på moral og værdier, der har til formål at fremme ansvarlighed og respekt for alles interesser. En god leder, der står solidt i sine moralske værdier, vil oftest agere med ærlighed og integritet. For lederen, der praktiserer og værner om ’den gode ledelse’, vil dette også give et personligt afkast, da et godt lederskab kan fremme personlig vækst, netop fordi det er med til at styrke lederens omdømme og troværdighed. Ligeledes er professionel vækst også en del af denne ’god ledelses ligning’, da dette også kan bidrage til yderligere motivation i lederrollen. Faglig udvikling og dermed kontinuerlig læring kan bidrage til den før omtalte motivations effekt.

Det står soleklart, at ledelse kræver meget på det menneskelige plan. Der er tale om en dobbelthed og et krydsfelt, der inviterer lederen til at turde kunne navigere i både at opretholde og efterleve organisationens målsætninger og værdier, mens lederen samtidig skal tilgodese medarbejderne udvikling og behov. Derfor er lederesilience også værd at nævne, da dette begreb refererer til lederens evne til at kunne håndtere og overkomme modgang, stress og eventuelle udfordringer i organisationsregi. Dette indebærer, for lederen, at bevare sin robusthed og sin klarhed i komplekse og stressede situationer

God og dygtig ledelse er et emne, når ikke må overses, ej eller tilgås med uforsigtighed.

Essensen af god ledelse er svær at summe præcist op, det er nok nemmere at definere det ved at slå fast, at ledelse er dobbeltsidet, måske endda flerdimensionelt. Der er flere parametre, der gør sig gældende, når emnet god ledelse tages op.

Lederen er en del, medarbejderen er en anden del og tredje del er organisationen. Desuden pakker både leder og medarbejdere privatliv med sig også, og det betyder, at man, uanset om man er leder eller medarbejder, så kan man befinde sig i situationer, hvor følelser kan få et vist overtag. Det er ikke professionelt, men det er værd at huske på, at det er menneskeligt.

At være en god leder ligger op til, at der skal favnes bredt, også på det medmenneskelige plan. Det er ikke længere nok kun at være resultatskabende. Der stilles nye krav til lederen i dag. Moderne lederskab kræver en bred vifte af forskellige kompetencer. Udover det mere traditionelle ledelsesmæssige opgaver, er det relevant også at videreudvikle stærke menneskelige færdigheder, da det bidrager til at være i stand til at kunne forstå og drage empati for medarbejdernes følelsesmæssige behov.

Den nye tids leder står over for en svær opgave, men den kan løftes. Vejen behøver ikke trædes alene med tunge skridt. Det er vigtigt at huske på, at mennesket kommer først, og dernæst lederen.

En af de veje lederen kan vælge at tage, er ad filosofiens, da der her føres et menneskesyn, der favner individet og giver plads til forskellighed, forståelse og refleksion. Et menneskesyn der er forankret i humanistiske og relations baserede perspektiver, der både gavner leder, medarbejder og sluttelig organisation.